Josie Cable Clutch - Dansk Opskrift
Dette er opskriften på min Josie Cable Clutch, en strikket clutch, hvor du får mulighed for at arbejde med forskellige strikketeknikker.
Bunden strikkes i dobbeltstrik, mens væggene strikkes i kabelstrik. Ved hjælp af en hjælpepind skabes det fine, bikubelignende mønster, som giver clutchen et dekorativt og struktureret udtryk. Til sidst strikkes stolpelukningen også i dobbeltstrik.
Opskriften indeholder hjælpevideoer undervejs, som guider dig gennem de forskellige teknikker. Derfor kan opskriften også bruges, hvis det er første gang, du prøver kræfter med kabelstrik.
Mål: 19x14x6 cm
Du skal bruge:
100 g DROPS loves you 7 (bomuld) (8/4, 50 g =170 m) i farve A (basisfarve)
50 g DROPS kid-silk (mohair) (25 g =210 m) i farve A (basisfarve)
Rundpind 3 mm der er 60 cm eller 80 cm
3 mm hæklenål
1 hjælpepind
4 maskemarkører
1 stoppenål
Bomuldsstof, ca. 45 × 55 cm (jeg foretrækker det fra søstrene grene)
Lynlås i samme længde som stolpelukningen